fbpx

Når kvinder løfter hinanden

Hyld alle de skønne kvinder i dit liv

Femina hylder hvert år Årets Kvinder i deres uges store Guld nummer .

Der er mange beundringsværdige kvinder i Danmark. I vores hverdag på det helt private plan, og i de rum vi deler.

Det giver mig lyst til at nominere og hylde en række skønne kvinder. Fælles for dem alle er at de, det forgangne år, har holdt en inspirerende Power Talk.

Kender du dem ikke allerede, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at gå ind og følge dem og lade dig inspirere

og de nominerede er:

1. Pernille Dybro - Årets Fighter
Pernille, Kundaliniyogi og forfatter til bogen; Kundalini Yoga for indre styrke, holdt et spændende oplæg om hendes rejse med de æteriske olier. Siden da, er Pernille ramt af en sjælden hjernesygdom, som på alle måder har forandret hendes liv. Det deler hun hudløst ærligt til stor inspiration for mange mennesker på siden Living Your Pure Potential. Derfor er Pernille Årets Fighter.

2. Helena Kalsmose - Årets Lys
Helena, som sammen med hendes mand står i spidsen for ENAGI formidler direkte og ligetil om de helt fantastiske krystaller, som rigtig mange af mine yogier har haft stor glæde af. Jeg har som regel altid selv krystallerne indenfor rækkevidde. (og jeg brygger på en ide om at der skal være en krystal pose til alle til mine Gongbade).
Helena får titlen som Årets Lys for sit lysende væsen og sine magiske krystaller. Kender du ikke ENAGI krystallerne? Så tjek dem ud.

3. Rikke Nørgaard - Årets Feminista
Rikke er om nogen trådt i karakter som en moderne feminist og Årets Feminista med sit firma Feminin Vækst, hvor hun hjælper kvinder til at stå stærkere i deres kerne. Hun faciliterer kvindecirkler, laver online kurser og holder foredrag.

4. Lønne Sommerhav - Årets Kloge Kone
Lønne får tiltlen som Årets Kloge Kone for hendes altid støttende væsen og åbne hjerte. Lønne er samtidig Årets Pusher, så er du nysgerrig på medicinsk cannabis, så grib fat i Lønne.

5. Vivi Holk - Årets mønsterbryder
Vivi får titlen som årets mønsterbryder fordi hun har fundet sit kald. Hun er gået fra en chefstilling til at undervise i Qigong. Tillykke Vivi, det klæder dig SÅ godt.

6. Joyann Nielsen - Årets Kreative
Joyann åbnede vores øjne for Spaceclearing, som et vigtigt element i at skabe de bedste rammer for det gode liv. Men hun udfolder også sin kreativitet indenfor bl.a. fotografi, mala kæder.

7. Birgitte Lyng Tolderlund - Årets Healer
Birgitte får titlen for årets Healer, fordi hun formåede ikke bare at tale om healing, men få os alle sammen til at mærke vores egne evner som healer. Det var magisk.
Birgitte er samtidig Mandala Kunstner under navnet Devine Design.

8. Connie Friis Bardino - Årets Beauty Booster
Connie får årets skønheds titel, fordi hun på dejligste vis indviede os i hvordan man bruger Guasha og i det hele taget arbejder med Holistisk Skønhed. Det har i hvert tilfælde peppet mine skønhedsrutiner.
Følg hende på Flow-bybardino hvor hun netop har opslået et kursus i Holistisk skønhed og Guasha.

Wow, jeg er helt på røven over de skønne kvinder som har gæstet mit Studio med en Power Talk..... og året er ingen gang forbi endnu. Så jeg har et par nomineringer mere i ærmet:

9. Birthe Kock-Jensen - Årets Tabubryder.
Jeg glæder mig til at kast lys på mine skygger under kyndig vejledning af Birthe til november måneds Power Talk.

10. Thirajane Aurora - Årets Mystiker
Thiriane er moderne præstinde og skribent på Magasinet Prana. Til december kommer hun og fortæller os om de hellige 12 nætter før jul.

Det var mine nomineringer til årets kvinder. Tak til hver og en af jer!

- og, det minder mig jo om at det er ved at være på tide at planlægge næste års Power Talks, så vi kan lade os inspirere af endnu flere skønne kvinder.

Indtil da, husk at hyld de skønne kvinder i dit  liv.
Er der nogen som inspirerer dig, løfter dig, eller altid er der for dig?
Så sig det til dem.

Scroll to top