fbpx

Take time to care

Har du en daglig praksis hvor du har fokus kun på dig?

Endelig fik jeg mit diplom og kan nu kalde mig for certificeret Kundalini Yoga instruktør.

Jeg sidder og undrer mig over hvorfor det certifikat føles så vigtigt. Egentligt er det jo blot endnu et blad til samlingen af uddannelsesbeviser og i den forstand komplet ligegyldigt. Men der er noget mere på spil…

For halvandet år siden var jeg et andet sted i mit liv. Jeg var i tvivl om alt, hvad jeg skulle med mit liv, mit arbejdsliv i særdeleshed. Min karriere som arkitekt havde jeg droppet og Yoga instruktør lå bestemt ikke i kortene, men skæbnen ville det anderledes. Yogaen bragte mig hjem til mig selv og i dag er jeg praktiserende arkitekt – men nu på en helt ny måde.

Det der virkelig betyder noget er selvfølgelig ikke beviset, men oplevelsen. Den forskel Kundalini Yoga har gjort i mit liv. Alle de små og store skridt på den vej, der er min vej. Nogle ting har været lette – jeg elsker at læse, at tilegne mig ny viden af den vej og skrive opgaver. Det er en kendt verden for mig.

Nogle ting har været mere svære – at begrænse mit ego, at flytte fokus fra hoved til krop, at styrke mit navlepunkt og ikke mindst de kolde bade har krævet mere tilvænning… men tro det eller ej, i dag elsker jeg et is koldt morgenbad. Det giver mig virkelig fornemmelsen af at jeg griber dagen, før den griber mig.

Men den vigtigste lærring har været min daglige praksis.

Det er betydningen af  den disciplin jeg gerne vil give videre til dig.

Take time to care

Det lyder så enkelt når jeg siger at 10 min. om dagen er nok. Du skal bare checke ind med dig selv, mærke hvordan du har det i dag, i din fysiske krop, dit humør, din energi, lave et par enkelte øvelser eller en meditation.

Men det er ikke altid så enkelt endda. For mig tog det lang tid at etablere en fast praksis, hvor jeg ikke diskuterer med mig selv, men bare gør det og jeg falder stadig i og bliver liggende i sengen, i ny og næ…

Kender du fornemmelsen af at du ved hvad der er godt for dig, men alligevel vil alle celler i din krop have dig til at gøre noget andet?

Alle bør ha´ en daglig praksis, en fast tid på dagen hvor du har fokus på dig, og kun dig. Men det er svært at implementere nye vaner, og her kommer Kundalini Yoga ind i billedet. Det er ikke bare et fantastisk redskab til at forene krop, sind og sjæl men rummer et utal af teknikker til at bryde ud af gamle mønstre og skabe den virkelighed du drømmer om.

Oplev hvad Kundalini Yoga kan gøre for dig

Har du lyst til at etablere nogle nye vaner, som for eksempel en daglig praksis hvor du nærer dig selv?

så tilmeld Kundalini Yoga i PowerFlower Studio her

Scroll to top