fbpx

Saftige vinterkager med grøntsager og varme krydderier

Vinterkage

Kager med grøntsager og vinterens varme krydderier

Jeg er ikke sukkerforskrækket, og denne kage er af den gode gammeldags slags med både sukker, smør og mel. Til gengæld er den fyldt med varmende krydderier og en god portion grøntsager. Her har jeg brugt Hokeido græskar, men brug hvad du har i grøntsagsskuffen; gulerødder, butternutsquash eller rødbeder. Har jeg ikke frisk ingefær, bruger jeg et par dråber æterisk olie istedet. Faktisk er olierne også noget mere intense i smag og aroma end de tørrede krydderier, så jeg bruger ofte olier istedet for kanel og kardemomme.⁠

Græskarkage med ingefær og citron mascarponecreme

300 gram grøntsager
175 gram blødt smør
100 gram sukker
75 gram brun farin
3 æg
1 usprøjtet citron
200 gram hvedemel
2 cm frisk ingefær (eller 4 dråber æterisk olie)
1 stk stødt kardemomme (eller 1 dråbe æterisk olie)
2 tsk. bagepulver

Mascarponecreme:
150 gram mascarpone
saften af 1 citron
3-4 spsk. flormelis

Riv grøntsagerne. Pisk smør, sukker og farin godt sammen. Tilføj 1 æg af gangen og pisk godt imellem. tilføj grøntsager, revet citronskal (saft gemmes til topping). tilføj mel og krydderier og bag kagen i ca. 35 minutter v. 175 grader. Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen.

Bland mascarponecremen og pynt den afkølede kage. Har du ikke lige mascarpone, så brug en citronglasur istedet.

Grøntsagerne gør at kagen er mindst lige så god dagen efter.

 

 

Scroll to top