fbpx

Lær at meditere i din frokostpause (uden at dine kollegaer opdager det)

En super simpel vejrtræknings teknik der beroliger nervesystemet

Det behøver ikke at være hverken kompliceret eller tidskrævende at meditere. Brug dit åndedræt, det har du altid ved hånden. Du har sikkert tit hørt at dit åndedræt er den direkte vej ro i krop, sind og sjæl. Men bruger du det i hverdagen?

Ja selvfølgelig bruger du dit åndedræt – det sker ligesom helt af sig selv. Men bruger du dit åndedræt bevidst?

Det gør jeg. Og jeg vil rigtig gerne give dig en metode til hvordan du lynhurtigt kan berolige dit nervesystem bare ved at trække vejeret.

Det smarte er at du kan bruge det i enhver situation.

Det eneste det kræver er at du kan finde et sted hvor du kan være helt uforstyrret. (og ja, i en krisesituation gælder det også toilettet på dit arbejde).

Sæt din telefon på lydløs og sæt timeren på 3 minutter.

Luk øjnene og fokuser nu på dit åndedræt. Træk vejeret dybt og roligt.
Placer højre hånd på hjertet og venstre hånd peger frem som hvis du skal aflægge en ed. (som på billedet)

Find nu en særlig rytme, hvor du ånder ind på 4 takter, holder vejeret inde på 4 takter, ånder ud på 4 takter og holder vejeret ude på 4 takter.

Slut af med at ånde ind og ud kraftigt 3 gange og burg så lige et øjeblik på at mærke forandringen i din system. Mærk roen!

Nu har du faktisk lært at meditere!
Øvelsen hedder meditation for a calm heart. Når du mediterer i 3 minutter er du klar til at træffe beslutninger der følger dit hjerte. Og det er slet ikke så tosset.

Ha’ en vidunderlig dag

Sat Nam & Namasté

P.S. Har du set guiden til at starte yoga derhjemme?
Hvis ikke, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og Quickguiden Vågn op med yoga lander straks i din indbox, så du kan starte allerede i morgen

Scroll to top