fbpx

Inspiration til dit Nytårs Ritual

manifestation

Vision, Intention og Manifestation

Lad der være sagt med det samme - jeg er super fan af små hverdagsritualer og til nytår får den på alle tangenter.

I perioden omkring årsskiftet er jeg som regel drevet af en helt særlig energi, jeg får altid lyst til at rydde op og rydde ud, både i skuffer og skabe og i mine (tanke) mønstre. Jeg gør "hovedrent" på flere niveauer, så jeg er klar til alt det nye som skal lande i min turban i det nye år.

Når det er gjort er det tid til at sætte intentionen for det nye år.

Men hjælper det overhovedet, spørger du måske?

Hvis jeg spoler tiden et år tilbage, så satte jeg en ny intention for 2019. Det var bare et enkelt ord, eller faktisk to; Sprudlende Samarbejder. Jeg husker at jeg ikke var helt tilfreds med formuleringen, men det var det som kom til mig og jeg kunne ikke finde et mere sigende udtryk for hvad jeg ønskede mig. Som det ofte går glemte jeg det faktisk lidt igen, men her ved årets afslutning må jeg konstatere at hvis jeg skal bruge to ord til at beskrive mig år, må det være netop det - sprudlende samarbejder.

At sætte en bevidst intention er et uhyre effektivt manifestations værktøj.

For mig skal det være sjovt, det skal være lækkert, tillokkende og legende let.

For at sætte rammen bruger jeg altid , som jeg ELSKER:

  • æteriske olier, som vækker mine sanser og sætter en helt særlig stemning
  • forskellige dæk af englekort, som hjælper mig til at åbne op for min intuition
  • magisk mantramusik, som åbner sind og hjerte

Lav dit eget Visionboard

Jeg har altid en stor stak magasiner som jeg bruger til at finde de ord og billeder som passer på min vision. Jeg går intuitivt til værks og samler mig en stor bunke som passer i form, farve og udtryk. Det er en super sjov proces. Son regel starter jeg med en lille meditation og et gudindekort til at hjælpe mig igang, så starter jeg med den første de bedste tanke og arbejder mig videre derfra.

Mit Visionboard skal være høj frekvens, fuld af god energi og smukt at se på, så det bliver præcis det jeg tiltrækker.

Jeg bruger mine Visionboards som en daglig reminder om mine ønsker og derfor laver jeg dem altid på robuste foamboards.

Du kan sagtens lave dit eget Visionboard derhjemme, men der er super sjovt at lave et sammen med andre. Så hvis 2020 er året hvor du vil sætte torbo på dine ønsker og drømme, så kom og vær med når jeg holder Nytårskur og workshop med Visionboards d. 21.1.2020.

Det bliver samtidig opstart og en smagsprøve på min spritnye Kvinde Cirkel. Du skal være velkommen til at komme og se om det er noget for dig!

Med ønsket om et forrygende 2020

Scroll to top